Om os

Om os

Noget om Ida og Mads, når de ikke gemmer sig i det gule hus …

Vi er et fasttømret par fra Thy, som er flyttet til Randers efter 5 år i København under vores studietid. Ida er pære-dansk og opvokset i Thisted, mens Mads er halv japaner og opvokset i Vestervig. Kombinationen af det danske og japanske fylder meget i vores liv, hvadenten det er inden for bolig, rejser, madlavning kunst eller kultur. Vi er typerne, der elsker at prøve nye ting – og typerne, der konsekvent bestiller to forskellige ting, når vi er ude at spise, så vi kan bytte tallerken på halvvejen …..

Vi er begge fra Jylland og har et roligt, jysk sind med benene solidt plantet på jorden. Vi er hygge- og familiemennesker, der værdsætter det trygge og hjemlige, samtidig med at vi er enormt rejselystne og har et behov for at opleve verden og forskellige kulturer.

Sammen har vi virksomheden taishō (www.taisho.dk), hvor vi sælger plakater som Ida har designet. Vi driver virksomheden fra vores hjemmekontor, så vores privat- og arbejdsliv flyder til daglig meget sammen. 

Noget om forskelle …

Den største forskel er nok, at Ida er meget kreativ og kunstnerisk, mens Mads er mere pragmatisk og akademisk. To forskellige egenskaber, der i samspil giver et enormt fornuftigt fundament for alt, hvad vi kaster os ud i. Specielt i forbindelse med vores virksomhed, oplever vi at vi supplerer hinanden utrolig godt. Idas legende tankegang og Mads’ fornuft og arbejdsomhed. Med andre ord: Ida får idéerne, mens Mads er god til at realisere dem. Taisho (対照) betyder i øvrigt kontrast på japansk. 
.. og nå ja. Mads kommer altid for sent, og Ida kommer altid for tidligt.