“Hvorfor laver I det hele om?!”

“Hvorfor laver I det hele om?!”

august 5, 2019 21 Af Ida Holm

Det er en reaktion, vi har mødt ofte de her dage, hvor vi går og renoverer lidt hist og her i huset. Vi er både blevet mødt af folk, der er kærlige og nysgerrige, men vi er også blevet mødt af folk, der har været næsten forargede over, at vi ændrer på det hus, vi har vundet. Og ved I hvad? Det kan vi da egentlig godt forstå. For når man isoleret set ser programmerne, ser det jo ud til, at rummene står knivskarpe, når vi afleverer. Og hvorfor ændre noget, der fungerer?

Vores nye gulv lavet af Nicolai. Som man kan se, skulle alle fodlister, dørkarme og gerigter pilles ned i forbindelse med, at det nye gulv skulle laves.

Sagen er dog den, at de færreste rum stod knivskarpe, når vi afleverede. “Tænk, at man kan lave et hus på 7 uger”, har vi ofte hørt … men det kunne vi altså heller ikke helt. Vi kunne nå langt – men ikke hele vejen. Det skal ikke forståes på den måde, at det hele var ved at falde fra hinanden! Det var det ikke. Vi kunne sagtens flytte ind i huset, som det var. Men som man også så i programmerne, var vi blandt andet nødsaget til at lægge gulvet den forkerte retning i nogle af rummene, fordi huset jo var delt op i zoner, hvor man kun måtte lave én zone af gangen. Det hele handlede om prioriteringer, og det var vigtigt for os at levere rum, der rent æstetisk kunne inspirere.

Dette er vores nye hjem

… og derfor vil vi ikke bo i et hus, hvor nogle af tingene er lavet halvt. Vi har brug for en base, hvor vi kan slappe af og ikke stresse over, at gulvet da egentlig gaber lidt “derovre i hjørnet”, eller at vi ikke nåede at lægge gulv under vaskesøjlen i bryggerset.

Det gamle tatamirum er blevet lavet om til et opbevaringsrum/gæsteværelse.
Vi købte garderobeskabe i IKEA (PAX-skabe), som passede på millimeter ind i rummet! Så rart!

Hvad skal ændres?

Vi synes faktisk, at vi skylder jer at kunne følge med i, hvad der foregår her i huset, og vi kan godt forstå, at I undres over, at nogle ting bliver lavet om! Derfor får I her en liste over, hvad vi vil ændre og ikke mindst hvorfor, vi vil ændre det.

  • Gulvet, som før nævnt. Dette var helt klart den største post, der skulle udbedres. Der kommer forresten mere info om vores nye gulv, som Nicolai fra grønt hus har lavet for os. Vi synes, det er blevet så smukt, og I skal nok høre mere om dette i et senere indlæg.
  • Tatamirummet. Ja, vores elskede, japanske tatamirum/teceremonirum. Vi elskede det rum, og det var en stor drøm for os at få lov til at lave det. Da vi efter programmerne begyndte at regne på, hvordan vi får kombineret to hjem (vores ting fra vores lejlighed i Kbh + huset i Randers), kunne vi dog se, at vi manglede opbevaring. Værelserne er små, og der er hverken kælder eller loft til at opbevare diverse ting. Derfor er tatamirummet blevet lavet om til et gæsteværelse, hvor vi har sat et stort, indbygget skabsystem op. Det er helt klart kedeligere end tatamirummet – men hverdagen er nogle gange kedeligere end på TV. Vi har dog bevaret tatamimåtterne derinde, så vi har stadig mulighed for at lave et lille mini-tatamiområde 🙂
  • Soveværelset. Soveværelset var vores akilleshæl under programmerne. Det var det første rum, vi skulle lave, og vi var hamrende grønne og usikre på det hele. Vi skulle både lære at spartle, lægge gulv, sætte fodlister, døre og gerigter op. Garderobeskabet blevet skåret ud med en stiksav og blev vind og skæv. Æstetikken kom med andre ord lidt i anden række i dette rum. Vi blev aldrig rigtig glade for rummet og var ret hurtigt fast besluttet på, at hvis vi vandt huset, så skulle der ske noget med dét rum. Det handlede nok i virkeligheden mere om nogle følelser end om rummet som sådan.
  • Kontoret. Lige siden vi så Stine og Kenneths vægreol, vidste vi, at vi ville have os sådan en. Hvis vi ikke vandt huset, ville vi bygge en lignende i vores lejlighed, og hvis vi vandt huset – ja, så skulle vi have en magen til Stine og Kenneths. Vi var så heldige, at vi fik lov til at pille Stine og Kenneths reol ned og sætte den op inde ved os, så den ikke endte i stort brandbart. Derudover er vi selvstændige med vores virksomhed TAISHŌ og arbejder hjemmefra, så vi har brug for et roligt men praktisk kontor. Derfor har vi malet det hele hvidt, således rummet godt kan bære, at der kommer grimme post-it’s på væggene og arbejdsrod.
  • Stuerne. Vi har valgt at rykke spisestuen over til vinduerne, så vi kan sidde og se ud, når vi spiser. Under Nybyggerne skulle vi ret hurtigt tage stilling til, hvor de forskellige zoner skulle være, og ligesom med alt andet i livet, så bliver man jo nogle gange klogere. Vi synes, at det fungerer bedre at have spisestue ved vinduerne nu. Derudover er der TV-stuen (eller mangel på samme, for sådan én havde vi ikke i huset til at starte med). Når hverdagen rammer, og kameraerne slukker, kan vi mærke, at vi har brug for en sofa og et TV.
Mads i gang med at montere Stine og Kenneths vægreol

Det er vigtigt for os at sige, at ingen af disse rum er lavet med tanke på, at de skulle ændres, hvis vi vandt. Da vi stod i det, var det sådan, vi oprigtigt følte, rummene ville give mening for os. Derudover var det jo også vigtigt for os at lave noget, som vi følte, ville inspirere seerne. Man kan sige, at huset var en kombination af drømme og ønsket om at inspirere. Nu skal vi så få huset til at blive et hjem med plads til vasketøj, arbejdsrod, opbevaring og alt, hvad der ellers hører med til at skabe et hjem.

Når det så er sagt;

så ér huset stadig primært, som vi efterlod det efter finalen. De fleste farver på vægge og møbler er bibeholdt, så vi optimerer blot den stil og indretning, vi skabte under Nybyggerne.

Vi arbejder på højtryk for at blive færdige, og vi skal naturligvis nok lade jer følge med både nu her under men også bagefter.

Spisestuen (endnu overhovedet ikke færdig) er rykket over til vinduerne
Kontoret er blevet malet med magnetmaling og derefter malet hvidt
De fleste rum er blevet malet fra ny for at få det hele malet “ordentligt”. Dog har vi så vidt muligt holdt det i de samme farver.